Spinat pandekager med græskar (uden gluten og lactose)

Berlin city night run

Fil 31-07-2016 12.19.40

Jeg føler mig enormt priviligeret, jeg har været i Berlin sammen med mit dejlige captain crew team, hvor vi mødte de mest fantastiske Adidas Runners fra hele Europa, vi var repræsenteret fra 11 forskellige lande og 15 byer. Copenhagen, Stockholm, Moscow, Warsaw, Berlin, Hamburg, Frankfurt, Munich, Prague, Vienna, Zurich, Milan, Paris og London.

Crew

Fredag var der samling på vores hostel og turen gik derefter til Run Base Berlin som de fleste der bare er lidt trænings interesserede ville ønske de havde mulighed for at træne i til dagligt.

På basen var der mulighed for at få kinesiotape af fys. Oliver Derigs https://www.rocktape.de/rt_de/unsere-ausbilder, et 5 K pre-run og lidt efterfølgende meditation. Emilie kendte et hyggeligt og lækkert sushi sted i Berlin og da pigerne og jeg ikke havde set hinanden hele sommeren valgte vi at spise mad sammen, desuden har jeg gluten og lactose intolerance, så det ville have været ærgerligt at betale 10 Euro for en omgang pasta på basen. http://www.dudu-berlin.de

Da vi havde spist kom vores nye franske og svenske AR venner og vi tog sammen forbi en sportsbar, inden turen gik mod vores hostel, så vi kunne være friske til lørdagens løb.Fil 31-07-2016 21.42.49

Lørdag stod på fællesmorgenmad, derefter hentede vi numre og besøgte den fedeste Adidas butik, hvor man kan indgravere sit navn i sine sko eller få lavet et tryk på sit ny indkøbte tøj. Jeg fik skrevet #whyiruncopenhagen på mine nye yndlings ultraboost, jeg er vild med den feminine lilla farve.

Selve løbet var fantastisk, jeg fik desværre ikke en PR men jeg havde det største overskud, min start var desværre fra en gruppe meget langt tilbage og der blev ikke holdt til højre af langsommere løbere, så det krævede enormt meget zigzag for at trænge forbi. Det tog mig 4K at komme væk fra diverse grupper, til gengæld løb jeg i pace 5-5:10 de sidste 6K og det er langt hurtigere end jeg plejer så min træning bærer frugt.

Under løbet kunne jeg mærke en pige hægtede sig på mig, jeg kunne næsten mærke hendes åndedrag i nakken på mig, hun lå hele tiden lige skråt bagved mig og da vi kom i mål, var hun ovenud lykkelig for jeg havde trukket hende i mål, hun er ikke medlem hos AR, men overvejer det kraftig efter hendes succes. Hun havde aldrig løbet en bedre tid, hun sagde det virkede at hun kunne bruge mig som pacer. Hun skal løbe hendes første halv marathon i København til September, så jeg gav hende mit nummer så hun har en ven i København, som kan heppe på hende. En anden pige mødte jeg på de sidste 2K, vi hilste hurtigt, hun var fra Berlin og en del af AR, hun sagde mit hurtige løb fik hende til at give sig endnu mere, så hun kom i mål blot 1/2 minut før mig.

Fil 31-07-2016 21.27.54

Efter løbet havde vi den sjoveste efterfest på basen til langt ud på de lyse morgentimer, det er ubeskriveligt hvordan det føles at være del af og jeg er så taknemmelig for muligheden. Jeg har fået nogle skønne nye venner både i Moskva, Paris og Polen. Jeg glæder mig helt vildt til at besøge dem og løbe med dem og til de besøger mig i København og tager løbeture med mig, det er en skøn måde at opleve en ny by.

Hvis du har lyst til at løbe sammen med os, så hold øje med den offentlige facebook gruppe adidas runners copenhagen.

//JoannaScharlett//

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spinat pandekager med græskar (uden gluten og lactose)