Overbevisninger

Genoptræn dit løb

img_0586-jpgJeg har genoptrænet mit løb de sidste 5 uger, med et program fra verdens bedste fysioterapeut, John ved hvor vigtigt løb er for mig, fordi han selv er løber, han er virkelig sej, han har løbet 15 marathons og løber både trail og ultra løb. http://www.superfys.com

Min veninde som selv er fys og løber anbefalede ham til mig og jeg var virkelig imponeret over hvor meget han fiksede i min ankel på kun 30 minutters manipulation, akupunktur og tape. Jeg har altid været bange for nåle, men jeg nåede nærmest ikke at gå i panik før mit ben var fyldt med små nåle, der uden tvivl har hjulpet mig hurtigt tilbage.

John gav mig nogle øvelser som jeg stadig har fokus på og så startede mit genoptrænings løb, kun 3 uger efter jeg kom hjem i kørestol med hævet ankel og kun 2 uger efter jeg havde smidt mine krykker. Jeg har uden tvivl været heldig, men det gør stadig ondt og jeg må ikke løbe hverken langt eller hurtigt, men at kunne løbe betyder alt i verden for mig.

Programmet løb igen har stået på følgende:

Løb 2-3 x ugentligt.

Opvarmning: Cykel 10 minutter

Uge 1

Gå 1 km og løb 1 km X 3

Uge 2

Gå 1 km og løb 2 km (jeg lavede 2×2 k.)

Uge 3

Gå 1 km og løb 3 (jeg kom til at løbe 3,5-4 k.)

Uge 4

Gå 1 km og løb 4 (jeg kom til at løbe 5,5-6 k.)

Uge 5

Gå 1 km og løb 5 (jeg kom til at løbe 6 k.)

Det er utrolig vigtigt at lytte efter sin krop og jeg er lidt for god til at spise eventuelle små smerter, hvilket er godt og skidt, men under en genoptræning er det bedst at være lidt mere varsom, end jeg er, og det gælder også for dem der er nystartede løbere.

Mit udgangspunkt under min genoptræning er min erfaring indenfor løb men træning generelt og at jeg har en rigtig god grundform, så det vigtigste er at mærke forskellen på at det gør lidt ondt og bliver let ømt, til det forværrer skaden, det handler om at lytte efter de små signaler, der kommer fra kroppen.

God genoptræning eller opstart til en fantastisk løbeverden.

//JoannaScharlett//

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Overbevisninger