Morgenmad

Tanker fra en togtur i lørdags

images

Jeg sidder i toget på vej tilbage til København, jeg har været til prøve i journalistik på Syddansk universitet og håber ligesom 700 andre at prøven er gået godt. Jeg er vildt glad for at jeg har givet det et forsøg. Selvfølgelig bliver jeg møg ærgerlig hvis jeg ikke kommer ind, samtidig så er jeg også lidt forberedt på jeg ikke gør.

Mest fordi der var mere end en håndfuld i mit lokale som forsøgte sidste år på både Syddansk og Århus uden held, samt størstedelen har været på både højskole, skrivekurser og taget diverse grammatiske ekstra fag.

På turen fra København i morges sad jeg ved siden af en pige som havde et ark med noter, på ministre i ind,- og udland, samt lister med diverse formænd og direktører på store virksomheder i Danmark, jeg hørte hende og en veninde tale om deres arbejde på diverse redaktioner, så kampen om de 100 pladser er rimelig skarp!

Jeg er ved godt mod, det er svære odds og efter en god snak med Nanna som var en elev der hjalp til så havde hun på hendes første forsøg været lidt ligesom jeg, taget det som en oplevelse for hun vidste ikke hvad det gik ud på, hendes anden forsøg gav pote og i dag er hun glad for at gå på Syddansk, det gav mig lidt ro og derfor bliver det jo ikke verdens undergang hvis jeg nu ikke kommer ind denne gang, så har jeg bare god tid til at forberede mig på anden omgang.

Sådan er det også med alle andre ting i livet, hvis man tager det lidt som det kommer, så skal det nok gå, der er vilkår som er uden for ens egen reference ramme og så er der den forberedelse man kan gøre sig og så længe man har gjort sit bedste, med de ressourcer man havde til rådighed på det givne tidspunkt, så har man gjort det godt.

Alt handler om din indstilling og om hvordan du vælger at anskue det der nu engang kommer.

Godt humør og god lørdag herfra 🙂

//JoannaScharlett//

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Morgenmad