Jeg er ikke perfekt og det er faktisk helt ok

Jeg kyssede med min bedste ven

images

Inden jeg blev kærester med Martin, havde jeg et år som single hvor jeg præsterede at date en forretningspartner og kysse med min bedste ven. Det var to virkelig fjollede valg, som begge blev taget i en god brandert, men jeg fortryder ingenting, faktisk så er alle dates og beslutninger jo en læring.

Ole og jeg har kendt hinanden i rigtig mange år, vi lærte hinanden at kende da vi begge arbejdede for Jannik Olander, jeg var P.A og eksport/salgskoordinator og Ole styrede alt internt i biksen/lageret. Det var et lille firma og alt gik drønhurtigt derudaf. Det var så vidt jeg husker i 2005, jeg var kærester med Daniel og vi boede i Gentofte, Ole boede på bryggen sammen med hans daværende kæreste og deres lejlighed lå i samme gård som vores arbejde, fordi Ole havde fået en god deal til hans studie. Ole lavede også musik dengang og jeg hang tit ud i has studie, det var mega hyggeligt og min interesse i musik, kom af jeg selv engang har spillet klaver og sunget.

Senere hen fik jeg job hos Benedikte Utzon og Ole gik All In på hans musik, vi gled lidt fra hinanden, som jo sker når man er i hver sit forhold og livet drøner afsted. Jeg var kun omkring 23-24 år da jeg mødte Daniel og da vi gik fra hinanden flyttede jeg ind til Kbh K og genoptog kontakten til bl.a. Ole og nogle andre veninder som jeg ikke havde set et stykke tid.

Der var gået 5 år siden Ole og jeg var tætte, jeg arbejdede hos Rützou, jeg var blevet 30 år og single, jeg datede en i Spanien, (det er en helt anden historie) og hyggede mig bare, jeg var overdrevet lykkelig for min lejlighed i Kbh K og mit “nye” liv. Jeg er meget taknemmelig for de år jeg havde med Daniel, jeg var bare ikke klar til det liv han ønskede sig på det tidspunkt med børn og faste rammer.

Nå, men en aften var jeg i byen, på Bakken med nogle venner og deriblandt Ole, vi var gået fra Bakken over til Mesteren og Lærlingen, jeg var godt stiv, havde det mega sjovt og det endte så med at vi Ole og jeg stod som to teenagere og kyssede midt i dansemængden ha ha… Lad mig lige tilføje, da vi gik, kunne jeg ikke finde min cykel, jeg var sikker på den var blevet stjålet, det var den ikk! Den stod bare stadig foran Bakken (det siger lidt om mit alkohol indtag) ha ha…

Det endte med at jeg måtte afvise ide´en om vi kunne blive til noget og det gjorde at vi i en periode ikke lige så hinanden, for hvordan kommer man sig over sådan en brandert?! Altså nu er jo vi begge to jo voksne mennesker og vi besluttede at smide kortene på bordet i ædru tilstand og heldigvis er vi nu 7 år efter stadig pisse gode venner og kan godt grine lidt af det. Vi har hver især haft perioder hvor vi har tænkt vi måske ville være et godt match, men på den anden side har vi i dag kendt hinanden på godt og ondt i 12 år, sku´da rimelig vildt at tænke over. Og vi har begge haft kærester og mødt hinandens bedre halvdele så i dag kan jeg sagtens skrive om episoden med et smil på læben og være glad for jeg har verdens bedste ven, som jeg har 40 års aftalen med.

//JoannaScharlett//

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg er ikke perfekt og det er faktisk helt ok