Modeuge dag 1

Modeugen dag 2

Mads NørgaardDagen startede med et kaffe møde i forbindelse med mit arbejde, jeg mødtes med UX´eren Henrik fra Interface som er vanvittig dygtig og forhåbentlig for vi snart virkelig gang i Peakout.

Efter mødet hoppede jeg over på mit kontor i Soho, der er rigtig meget at se til i øjeblikket fordi det er en start up virksomhed og jeg har et kæmpe ansvar og ikke nok timer i døgnet, til alle mine ideer.

Resume

Efter arbejde drønede jeg igen forbi 9PR for at låne et nyt outfit, jeg skyndte mig hjem for at skifte, min veninde Frederikke kom forbi og derefter cyklede vi til Sakspotts show. Jeg syntes pigerne har gjort det helt fantastisk og det er ret sjovt at se udviklingen fra da de startede til hvordan de har udviklet brandet idag og naturligvis hvor godt det er gået dem.

Sakspotts

Efter showet gik turen til Apollo igen, men denne gang til middag med Mads Nørgaard, jeg har tidligere solgt børnetøjskollektionen og er kommet meget i huset og jeg er vild med alle de skønne mennesker hos firmaet. Jeg føler mig enormt tilpas hvergang jeg besøger Mads og mine tidligere kollegaer.

Mads Nørgaard

Middagen var fyldt med blogger kollegaer, tidligere klienter, tidligere kollegaer fra modebranchen som jeg har været en del af i rigtig mange år og en af grundene til jeg stoppede som fuldtids personlig træner. Jeg kan godt lide træning, men jeg savnede kollegaer, at tage pænt tøj på om morgenen og at arbejde med marketing og branding.

Med bloggen kan jeg kombinere lidt af det hele og faktisk endte jeg med at have den bedste og meget ærlige snak med Mie, som gav mig nogle rigtig gode råd som jeg helt sikkert kommer til at bruge over det næste stykke tid.

Min modeuge dag 2 endte med en god brandert og en tur forbi MacDonalds (ikke mit mest stolte øjeblik).

//JoannaScharlett//

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Modeuge dag 1