Hvad er det egentlig du vil?

Men hvordan for jeg tid til den der træning?

Joanna_Scharlett i Stella Nova

Jeg er altid blevet spurgt hvordan jeg fandt tid til alt min træning, specielt da jeg arbejdede i Rützou, men også nu efter jeg er startet hos Peakout og skal jeg være helt ærlig, så er det naturligvis sværere at skematisere når jeg ikke arbejder som PT´er til dagligt og jeg ikke står dagen lang i et træningscenter.

Da jeg arbejdede i Rützou havde jeg skemalagt det således at jeg stod op (meget tidligt) og deltog i et hold tirsdag og torsdag 6.30-7.30 for at være på arbejdet 8.45 – 17.00 hvor jeg skulle hjem og gå med hunden. Der var ret mange der sagde det var fordi jeg ikke havde børn, men jeg havde stadig en hund der skulle luftes inden og efter arbejde.

Daniel (ham før Martin) og jeg havde en fast aftale om at han luftede mandag og onsdag eftermiddage, så jeg kunne nå til Stram op efter arbejde. Nu vil jeg ikke sammenligne et barn med en hund, men det kræver altså stadig en del planlægning når man skal lufte og heller ikke bare tager hjem for at gå igen (det syntes jeg er synd).

Så med den ordning at vi begge havde 2 morgener til træning og 2 eftermiddage til træning, så blev det til 4x træning på 1 uge. Derudover spillede vi tennis hver søndag. Jeg droppede at løbe med Choko for hun var en kegle til det ha ha… eller også var det bare mig, der var keglen og aldrig fik lært hende at være i trafikken uden snor.

Anyway, så handler træning altså rigtig meget om prioritering og skematisering af ens hverdag. Jeg havde 120 rejsedage om året, så jeg havde ligeså tit mine løbesko med i tasken og måtte tage til takke med de træningsfaciliteter jeg kunne komme i nærheden af på det hotel jeg boede på.

Mit bedste råd er at få kigget på dit daglige liv og sæt dig et mål om hvor mange gange om ugen du ønsker at træne og få det planlagt med en ven eller veninde så i kan følges. Har du børn eller hund, så få det planlagt med din bedre halvdel eller anden pasningsmulighed. (forældre/venner/børnenes venners forældre).

Det drejer sig jo i virkligheden om et øjebliks mig tid! Jeg datede engang en fyr (Lasse) som sagde han havde behov for Lasse Lasse tid og jeg kan huske, jeg skreg af grin og det gjorde mine veninder også da jeg fortalte det videre ha ha.. sorrry Lasse, men det lød sjovt! Men en rigtig god pointe, hvor tanker du op og for energi, det gør du bl.a. ved at behandle dig selv godt, med en god gang træning. (hvad træning så er for dig, er op til dig at fortolke).

tid til...

Så for at opsummere:

Prioriter (du ved det er godt for dig at træne og du bliver en bedre version af dig selv, så drop undskyldningerne!)

Hvad vil du træne (cardio, styrke, smidighed) ?

Hvor længe vil du træne (30 -45 -60 min.) ?

Hvornår vil du træne (hvilke dage og tidspunkter passer) ?

Hvem vil du træne sammen med (det forpligter, der er en større sandsynlighed for at du kommer afsted) ?

Vær realistisk og sæt målsætningerne til succes, så du ikke starter med en fiasko!

Sørg for din træning er sjov!

Jeg håber det giver mening og i kan bruge min guideline til noget ellers så spørg 🙂

//JoannaScharlett//

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad er det egentlig du vil?