Jeg var en forholdsvis populær nørd!

Tilbageblik på Lyon

Fødselsdag i Lyon

Fødselsdag i Lyon

I sommers var jeg på lyn visit i Lyon, tøse-tur på 4 dage. Min veninde Dalia fyldte 30 år og hun ville gerne fejres med maner, så hun inviterede tøseflokken på tur. Paris var egentlig hendes oprindelige destination, men Lyon passede bedre til økonomien.

Rejseplan

Rejseplan

Lyon er den tredje største by i Frankrig på omkring 1,5 mil. indbyggere og måske en smule overset, bortset fra dem der kender til Gastronomi, for faktisk er Lyon meget kendt for deres køkken og spørger man en kender så er det maden der er hovedattraktionen i byen.

Salad Nicoise

Salad Nicoise

Der er vanvittig mange stjerne michelin kokke der er udsprunget fra Lyon og der findes et utal af lækre restauranter. Vi spiste på Cafe Sillon og det kan varmt anbefales, der er en uhøjtidelig stemning, og de kan servere både gluten,- og lactose fri mad og det er lækkert fransk europæisk, så det er mindre tunge retter, desserten er lækker, men lidt speciel og jeg vil anbefale en anden vin end husets, men skøn betjening og virkelig dejlig atmosfære. Når man besøger Lyon vil jeg også anbefale at besøge Paul Bocuse, som er en prestigefyldt og verdenskendt kok.

Cafe Sillon Lyon

Cafe Sillon Lyon

Cafe Sillon

Cafe Sillon

Udover den skønne mad, er der to ting, der minder mig om et lille mini Paris. Der er et tårn, der til forveksling ligner Eiffeltårnet og byen er delt op af floderne Saone og Rhone floden, der løber igennem byen, ligesom Seinen i Paris, men så alligevel er der stor forskel, fordi Lyon er så meget mindre og meget nem og overskuelig.

Floderne i Lyon

Floderne i Lyon

Fourviere bydelen ligger på “bjerget” og her boede vi på Fourviere hotel ikke langt derfra er der en fantastisk udsigtspost, som jeg fandt på en morgenløbetur.

Udsigt over Lyon

Udsigt over Lyon

Hotellet bød på en lille restaurant, bar, en mindre opvarmet udendørs pool og spa. Vi var nærmest de eneste gæster der gjorde brug af både solbadning, pool og spa, da hotellets andre gæster primært bestod af forretningsfolk.

På toppen af bjerget ligger seværdigheden Basilika Notre Dame og længere nede, det Romerske teater. Byen summer af historie og selvom det var begrænset hvor kulturelle vi valgte at være, kan man på få dage nå at se meget, specielt hvis man er løber, ligesom jeg.

Basilika Notre Dame

Basilika Notre Dame

Den ene morgen løb Dalia og jeg en tur i Parc de la Tete hvor der både ligger en Zoologisk have og en botanisk have.

Parc de la Tete

Parc de la Tete

Jeg fandt også en nogle skønne cafe´er med et væld af økologiske, gluten,- og laktose fri muligheder, samt et økologisk supermarked, med et enormt udvalg af produkter i samme kaliber.

I Lyon er der rig mulighed for leje af bycykler, som fungerer på samme måde som i Paris og da jeg den ene morgen havde løbet en tur, valgte jeg at cykle tilbage på hotellet.

Lyon here we come

Lyon here we come

Hvis du skal på en forlænget weekend, så vil jeg klart anbefale byen og faktisk er det langt billigere at bo og spise i Lyon end Paris og stemningen er næsten ligeså skøn. Jeg skal uden tvivl tilbage til den “lille” oversete perle.

//JoannaScharlett//

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg var en forholdsvis populær nørd!