Vegetarisk verdenskøkken

Tak for denne gang

I går var en ambivalent dag. For 3,5 år siden løb jeg for første gang med adidas som en del af et event gennem 9PR og det blev begyndelsen på en fantastisk rejse.

I Sommeren 2014 startede jeg så småt med at løbe og i foråret 2015 løb jeg ugentligt med Marathon Sport, sammen med Ole og nogen gange hans søn Sigurd. Jeg havde et samarbejde med Costume og derigennem blev der med adidas lavet et løb, Søerne rundt, med fokus på Boost, som er den teknologi adidas løbeskoene har.

Boost Copenhagen 2015

Boost startede med 15 udvalgte piger der løb sammen, ca. en gang om måneden og året efter åbnede adidas Runners Copenhagen, deres første Hub i København på Cafe Lulu og det hele med et brav af en løbefest med adidas Runners Race. Jeg var en del af Coach teamet og havde forelsket mig i løb.

adidas Runners Race 2016

Gennem adidas har jeg været i Berlin, Paris og Stockholm, jeg har mødt så mange fantastiske mennesker og jeg fortryder ikke et sekund den tid jeg har delt med min løbefamilie. Jeg har dannet venskaber som jeg håber at bevare selvom jeg har valgt at stoppe. Det er med en klump i halsen og tårer i øjnene at jeg skriver det her indlæg, men også et smil på læben over de dejlige stunder.

AR Hub Lulu

Nogen gange skal vi give slip, for at åbne mulighederne for noget nyt. Dem af jer, der har fulgt med på min blog, instagram eller i det virkelige liv, ved jeg har haft et hårdt år 2017 på det personlige plan. Med mit løb har det været modsat, det har været min hjælp igennem en svær tid og gennem løbet har jeg haft mange sejre og glæder.

WhyIRunCopenhagen

Jeg havde aldrig kunnet gøre det alene og der er specielt en der har været min klippe igennem mit eventyr og det er min ven Kasper, der har pacet mig igennem Stockholm,s stejle gader og blev ved min side under Københavns mest vanvittige halvmarathon, det gælder også min ven Thomas som har været god til at bakke mig op og delt sine erfaringer med mig. Jeg glæder mig til at vi alle tre, skal løbe Marathon i Frankfurt til Oktober.

Thomas og Kasper

Der er mange venskaber forbundet med de 3,5 år. Stephanie og Kasper er det dejligste par, jeg er glad for vores venskab og glæder mig til at besøge Steph i USA, jeg kunne blive ved. Min ven Lasse som har holdt mig i snor på mere end en løbetur og Ole som sammen med hans søn Sigurd, joinede AR da vi startede op. For ikke at nævne de udenlandske løbere, specielt Franziska fra Tyskland som altid kommer til Danmark med et stort smil, teamet i Paris som jeg har festet med og min veninde Anna som har sørget for alle har det godt. Jeg håber at få mulighed for at gense alle de dejlige mennesker igen.

TakeChargeCopenhagen

Mit løbe eventyr er ikke slut, jeg løber med TeamThempo og i stedet for at Coache, bliver jeg nu vejledt af Henrik Them og sat sammen med nogle af de bedste og hurtigste løbere i København. Og pr. 1 Marts har jeg fået et rigtigt voksen job og derfor er tiden til en forandring passende. Adidas og jeg slipper dog ikke hinanden helt, da jeg i stedet kommer til at deltage til lidt events, så det er et tak for denne gang og et glædeligt på gensyn.

XX

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vegetarisk verdenskøkken